Hvornår laver man plast?
Når du skal have lavet et hul i tanden eller udskiftet en gammel fyldning, der er knækket, så vil man i dag oftest benytte en plastfyldning med mindre destruktionen i tanden er så stor, at der skal laves en krone eller et støbt indlæg.
 
Kosmetisk anvendelse
Plast er en mulighed, når der skal udføres en kosmetisk forbedring. Man kan forholdsvist let udskifte mørke sølvfyldninger med plast eller lukke et mellemrum mellem fortænderne.
 
Plastfacader
Er der tale om misfarvede fortænder kan man lægge et lag hvidt plast henover den misfarvede tandoverflade ofte besliber man tandens overflade en anelse for at opnå et optimalt resultat.
 
Plast eller amalgam?
Plast kan bruges både på for og kindtænder, og bliver rigtig flot. Der er mange patienter, der ønsker at få udskiftet alle de grimme sorte sølvfyldninger af kosmetiske grunde, og det kan også blive rigt flot at se på. Man skal dog vurdere i hvert enkelt tilfælde om det er en god behandling, da det ikke altid er en god ide, hvis amalgamfyldningerne er velfungerende.
 
Fordele
Plast binder sig til tanden med et specielt bondingsystem, der gør, at det kan bruges på flader, hvor f.eks. almindelige amalgamfyldninger ikke kan holde. Plasten binder sig til tandbenet, og er derfor velegnet til reparation af grimme tandhalse eller ved rodbehandlede tænder, hvor der er behov for at dække misfarvninger og lime tanden sammen, da tanden bliver mere skør af en rodbehandling.
 
Lyshærdning
Man hærder plasten i små portioner ad gangen ved at lyse på den med en speciel lampe, og plasten findes i alle mulige farver, så du kan komme til at smile bredt igen.