Tandbyld

En tandbyld opstår hovedsaglig af to årsager, nemlig som følge af bakterieinfektion omkring en rodspids eller nede i en dyb tandkødslomme.
Af og til kan man også være så uheldig, at bide et fremmedlegeme, som eksempelvis skallen af et popkorn eller fiskeben ned i tandkødet. Dette kan give en tandbyld med hævelse og ømhed på få timer. Brug her tandtråd og børst grundigt. Søg tandlæge.
 
Infektionen omkring en rodspids opstår typisk, hvis nerven i tanden er dø, hvor betændelsen fra den døe nerve først vil forsøge at komme ud gennem rodspidsen - dernæst søge ud gennem knogle og tandkød. En anden årsag til betændelse kan være en rodbehandlet tand, hvor der opstår infektion ved rodspidsen trods nerven er fjernet.
 
Denne process kan være særdeles smertefuld, da betændelsen fra rodspidsen presser med et hård tryk på benhinde og nerver - inden den endelig bryder i gennem knoglen.
Processen kan tage et par døgn, og smerten letter først, når betændelsen bryder gennem.
 
Betændelsen fra rodspidsen vil efter gennembrud af knoglen enten vise sig som en tandbyld, når bakterieinfektionen lukkes inde under tandkødet eller som en fistel dvs. en udførselsgang for betændelsen, der viser sig som en lille hævelse på tandkødet med en gul eller rø plet.
 
Tandbylden ses typisk på forsiden 1 cm under tandkødsranden som en bule, der kan være øm ved berøring pga. pus. Tanden kan være øm ved tygning og føles høj.
 
En anden hyppig årsag til en tandbyld er en såkaldt parodontal abcess, dvs. en tandbyld i en tandkødslomme.
Her opstår tandbylden fordi, der er trængt bakterier og tandsten ned i tandkødslommen, der typisk er for dyb pga. tandkødsbetændelse og paradontose.
 
Børst dine tænder grundigt ved at massere tandkødet, da der er tale om bakterier i og omkring tanden. Du kan også skylle med mundskyllevæske som Hibitane eller Listerine.
 
Denne film viser hvorledes tandkødsbetændelse udvikler sig til paradontose.
 
Når tandkødet er betændt opstår, der fordybede tandkødslommer, hvor bakterierne kan udvikle sig til en tandbyld.