Hvad er porcelæn?

Porcelæn eller porcelænlignende materialer er

keramiske materialer, der anvendes til reparation af øelagte tænder. Det er tandfarvet og stærkt, og fremstilles på laboratorier.

Porcelænstyper

Begrebet "porcelænstænder" dækker i dag over et bredt spektrum af materialer af forskellig sammensætning.

Der udvikles til stadighed nye materialer med forbedrede egenskaber. Et af de nyeste materialer er Zirkonium, der er udviklet til rumindustrien.

Fordele

Fremstilling af porcelænstænder er den smukkeste og stærkeste metode til at få gjort kedelige tænder flotte.

Materialet er meget holdbart, og kan formes og farves så det korrigerer for uheldigt udseende tænder. Porcelæn er dog ret dyrt.

Hvornår laves porcelæn?

Man vælger en porcelænsfyldning, facade, krone eller bro, når tænderne er misfarvede, misformede, destruerede eller på anden måde stærkt svækkede. Typisk er tænderne øelagte eller svækkede af fraktur, caries, rodbehandling eller store fyldninger. En bro laves når der mangler en eller flere tænder.

Hvordan laves en porcelænstand?

Når tandlægen har konstateret behov for at fremstille en porcelænstand tages farveprøve enten på klinikken eller på et dentallaboratorium.

Herefter bedøves tanden skånsomt, og der slibes på tanden efter bestemte retningslinier, hvorefter der tages et aftryk af tand, sammenbid og de modstående tænder.

Afslutningsvis monteres en midlertidig tand, som man bærer indtil den nye tand kan cementeres. Aftrykket sendes til laboratoriet, der støber modeller og opmodellerer den nye tand i hånden.

Fræset porcelæn

Enkelte tandlæger fremstiller selv porcelænet på klinikken med en såkaldt kopifræser. Her laves tanden med det samme efter en computer ud af en blok porcelæn med det samme.

Fremstilling af porcelænsfacade

Denne film viser hvorledes man fremstiller en porcelænsfacade på en misformet fortand. En såkaldt taptand. Der beslibes let på tanden, og ved cementeringen ætses overfladen for større ruhed. Der benyttes special lim.